Hej e-Boks
23-01-2012
Så har jeg spillet mig ind i 2 uge af Australian Open. Det har været nogle rigtige gode dage, hvor jeg har følt at jeg ramte den rigtig godt til træning og senest i min kamp mod Jankovic spillede jeg rigtig godt.
Jeg var ovenpå fra første bold og var meget fokuseret på at spille aggressivt og ikke give hende alt for mange chancer. Min taktik lykkedes rigtig godt i halvandet sæt, hvor jeg kom foran 6-0 4-1, men så begyndte hun at spille bedre og jeg blev lidt passiv, hvilket resulterede i at hun kom på 5-5. Jeg holdt dog hovedet koldt og fik brudt til 6-5 og holdt serv til 7-5.
Det var en super dejlig sejr, og jeg er rigtig glad for at være videre til Kvartfinalen, hvor jeg skal spille mod Kim Clijsters. Hun lavede et fantastisk comeback i sin kamp tidligere i dag. Nu gælder det bare om at nyde sejren og have en god omgang træning i morgen, inden det går løs på tirsdag mod Clijsters.
Jeg ser rigtig meget frem til den kamp, og spiller jeg som jeg gjorde i dag, så har jeg en god chance for at spille mig i semifinalen.
Der er en masse danskere på lægterne, så det er rigtig dejligt med den danske support. Det betyder utrolig meget for mig, og de er med til, at jeg yder mit bedste på banen. Jeg vil også godt takke e-Boks for jeres altid fantastiske support.
- 23-01-2012 Hej e-Boks
- 19-01-2012 Hej e-Boks
- 14-09-2011 Hej e-Boks
- 08-09-2011 Hej e-Boks
- 02-09-2011 Hej e-Boks
Indblik
Læs stort eksklusivt interview med alle tiders danske tennisstjerne og bliv klog på, hvad der er drivkraften bag Caroline.
Bliv bruger hos e-Boks
Sig farvel til papirarkivet og modtag din post fra private og offentlige afsendere direkte i e-Boks.
